Fielsoe-Esbjerg

Fielsoe-Esbjerg

Om Fielsoe-Esbjerg

En lille blog om stort og småt der sker i vores familie, dog nok mest om børn mm.

Lige et lille livs tegn fra Muslingevej.

Familie mm.Posted by Orla Thursday, December 25 2008 15:14:39

Hej.

Først et glædelig jul samt ønsker om et velsignet nytår til jer alle.

Det er vist ved at være længe siden jeg har været inde og skrive her på siden, ikke for der ikke er sket noget, vel mere fordi dagene bare flyver derudad. Vi har det godt alle 3 og nyder at holde jule ferie. Vi har 5 dage sammen inden Betty skal på arbejde igen. De 3 hverdage mellen jul og nytår, skal jeg (Orla) så være her hjemme og se efter Ane, det glæder jeg mig til, dejligt med lidt tid sammen.

Ane nyder at gå i vuggestuen, noget af det sidste hun plejer at sige inden hun skal sove er "Sove morgenmad vuggestue." Det er nok dejligt at vide at hverdagen ligger i nogenlunde faste rammer. Hu er også ved at være en lidt bestemt dame der har sin egen mening om mange ting. Så ind imellem må vi to "gamle" vælge hvor det er værd at tage sine kampe, hvad der er værd at stå fadst på og hvad der bare er vores ideer.

I sommers var vi på familie camping på Mørkholt Strand Camping, det var Ane og forældrene rigtig glad ved. Her i efteråret var vi nogle dage i Sea West i Nr. Nebel. Det var hyggeligt med bade og legeland, og nogle dage hvor vi kunne slappe á.

Ane har også fået en lille fætter Matias, det var utroligt spændende for hende at møde ham og køre i tog helt til Sjælland.

Her i december har Ane talt meget om nisser og julemanden, og har været helt vild med at komme ud og se juleudstillinger med mekaniske nisser. Ane synger meget af tiden, og ofte er det På loftet sidder nissen. Ellers går tiden meget med at tegne, lege med dukker, lægge pudsle spil eller spille vende spil. Hvis hun kunne få lov ville hun nok helst se DVD det meste af tiden, Postmand Per, Byggemand Bob, Traktor Tom, Peter Plys , Pingo og Lille Nørd er blandt favoritterne. Det betyder ikke noget at man har set dem mange gange før, det bliver de nærmest kun bedre a.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.